Beskrivelse af prøvetyper

Luftprøver (KI)

Luftprøver opsamles ved anvendelse af en air sampler, som opsamler luft med et konstant flow på 100 L/min. Fra den opsamlede luft overføres spiringsdygtige skimmelsvampesporer til et dyrkningsmedie med V8 agar. Prøven inkuberes efterfølgende ved stuetemperatur, hvorefter artssammensætning og antal kolonier (cfu) identificeres ved mikroskopi. En sammenligning med en referenceprøve af udeluften bør så vidt muligt altid foretages.

Aftryksplade (KA)

Aftrykspladen trykkes mod en given overflade, der skal undersøges for skimmelsvamp. Svampesporer opsamles derved på V8-agaren. På laboratoriet inkuberes aftrykspladen i 5 dage ved stuetemperatur hvor de levedygtige skimmelsvampesporer vil spire. Skimmelsvampenes slægt, og i nogle tilfælde art, identificeres via mikroskopi.

Tapeaftryk (TA)

Skimmelsvampevækst overføres til tapeaftryk ved tryk på en mistænkt overflade. På laboratoriet farves tapen hvilket gør at hyfer, mycelium og konidiebærere kan ses i mikroskopet og der vurderes om der er skimmelvækst eller ej.

Materialeprøve (MA)

Forekomsten af hyfer, mycelium og konidiebærere kan mikroskoperes direkte på materialet og indikerer tilstedeværelsen af skimmelsvampevækst.

Mycometer® surface Fungi (MY)

Aktiviteten af et enzym, der er specifik for skimmelsvamp, kan bestemmes via fluorescens. Mængden af enzym er proportionel med hvor meget fluorescens der dannes per tidsenhed. Dvs. at jo større mængde skimmelsvamp og dermed enzym der er på prøven, jo højere vil fluorescensmålingen være. Enzymaktiviteten falder dog gradvist efter prøven er udtaget, prøven skal derfor analyseres hurtigst muligt, dog senest 1 uge efter udtagelsen.

DNA-analyse (DNA)

Prøvemateriale opsamles enten som sedimenteret støv fra overflade vha. særlig vatpind, eller som luftprøve ved aktiv opsamling. Prøverne analyseres med QPCR-teknik som er den samme der anvendes indenfor bl.a. lægevidenskab og politi. SkimmelDNA sekvenser detekteres ved eksitering med laserlys og mængden af svampesporer/bakterier beregnes ved sammenligning med DNAstandarder. Da DNA-koden er unik for hver organisme, kan art og antal bestemmes. På baggrund af artssammensætning og antal rates prøven fra A til F.

Veje tørre veje (VTV)

Prøven vejes først på en Ohaus NV222-vægt og opvarmes derefter i en Venti Line 112 Prime-ovn, så vandet i materialet fordamper. Prøven udtørres indtil ligevægt, dvs. vægtændringen er mindre end 0,1 vægt-%. Fugtindholdet defineres som vægten af det vand, der er i emnet i forhold til vægten af det tørre materiale, og angives i vægt-%.

Ligevægtsfugt (RF)

Et materiales ligevægtsfugt angives som den relative luftfugtighed hvor et materiale er i ligevægt med den omgivende luft. Den relative luftfugtighed bestemmes i et klimakammer med stabile temperaturforhold. Prøven placeret i en specialbeholder, akklimatiseres i kammeret, og den relative luftfugtighed overvåges løbende, indtil der opnås ligevægt i beholderen. Målingerne foretages med en Aranet T/RH-sensor.