Miljøproblematiske stoffer i eksisterende bygninger
En stor del af den eksisterende bygningsmasse kan indeholde miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Det kan blandt andet være PCB, asbest, bly, arsen, kviksølv og andre tungmetaller. Forekomsten afhænger blandt andet af bygningens opførelsestidspunkt, anvendelse, materialevalg og renoveringshistorik.
Stofferne blev oprindeligt anvendt på grund af deres tekniske egenskaber. Tungmetaller blev eksempelvis anvendt som pigmenter i maling, asbest blev tilsat cementprodukter som fiberarmering, og PCB blev anvendt som blødgører i blandt andet fugemasser, maling og gulvbelægninger.
Anvendelsen kunne forbedre materialernes styrke, fleksibilitet, holdbarhed eller andre byggetekniske egenskaber. Senere er det blevet dokumenteret, at flere af stofferne kan være skadelige for mennesker, dyr og miljø. Mange af dem er derfor ikke længere tilladt i de anvendelser, hvor de tidligere indgik, men de kan fortsat findes i eksisterende konstruktioner og materialer.
Forekomsten skal vurderes konkret
Et materiales alder eller udseende kan ikke alene afgøre, om det indeholder miljøproblematiske stoffer. En faglig vurdering kan bruges til at udpege relevante materialer og prøvesteder, hvorefter laboratorieanalyser kan fastslå, hvilke stoffer der er til stede og i hvilke koncentrationer.
Asbest
Asbest kan forekomme i en lang række ældre byggematerialer. Risikoen er især knyttet til frigivelse og indånding af respirable fibre, når asbestholdige materialer beskadiges eller bearbejdes.
PCB
PCB blev blandt andet anvendt i fugemasser, maling og gulvbelægninger. Stoffet kan spredes fra den oprindelige materialekilde til tilstødende materialer og i visse tilfælde påvirke indeklimaet.
Bly og andre tungmetaller
Bly, kviksølv, arsen og andre tungmetaller kan blandt andet forekomme i maling, overfladebehandlinger og særlige bygningsmaterialer. Forekomsten har betydning for arbejdsmiljø og affaldshåndtering.
Andre miljøproblematiske stoffer
Bygningens alder, anvendelse og materialer kan gøre det relevant at undersøge for yderligere organiske eller uorganiske stoffer. Valget af analyser skal baseres på en konkret screening.
Risikoen afhænger af stoffet og eksponeringsvejen
Miljøproblematiske stoffer kan påvirke mennesker og omgivelser på forskellige måder. Risikoen afhænger blandt andet af stoffets egenskaber, koncentrationen, materialets tilstand og den måde, personer eller miljø bliver eksponeret på.
Indånding
Støv, fibre eller dampe kan frigives, når materialer bearbejdes, beskadiges eller fjernes. Indånding kan derfor være en væsentlig eksponeringsvej ved blandt andet renovering og nedrivning.
Hudkontakt og indtagelse
Nogle stoffer kan optages gennem huden eller overføres via forurenede hænder, støv og fødevarer. Arbejdsmetode, rengøring og personlige værnemidler har derfor betydning for at begrænse eksponeringen.
Spredning til omgivelserne
Forurenet støv og byggeaffald kan sprede miljøproblematiske stoffer til andre dele af bygningen eller det omgivende miljø. Korrekt afgrænsning, håndtering og affaldssortering er derfor vigtig.
Nogle stoffer kan også påvirke indeklimaet, mens risikoen for andre især opstår, når materialerne bearbejdes. Ved byggearbejde bør vurderingen derfor omfatte både materialernes indhold, den forventede arbejdsproces og risikoen for spredning.
Fra miljøscreening til dokumenteret kortlægning
Miljøproblematiske stoffer kan være skjult i maling, fuger, gulve og andre byggematerialer. Ved renovering eller nedrivning kan det derfor være nødvendigt at undersøge bygningen, før arbejdet begynder.
En miljøscreening giver en indledende vurdering af, hvor der kan være risiko for problematiske stoffer. Hvis der er behov for nærmere dokumentation, kan screeningen efterfølges af en miljøkortlægning med målrettet prøvetagning og laboratorieanalyse.
Institut for Bygningsmiljø udfører miljøscreening, miljøkortlægning og undersøgelser af relevante byggematerialer. Undersøgelsens type og omfang tilpasses den enkelte bygning og det planlagte arbejde. Læs mere om, hvordan miljøscreening og miljøkortlægning gennemføres, og hvad resultaterne kan anvendes til.
Miljøscreening
En indledende gennemgang af bygningens alder, anvendelse, historik og materialer peger på, hvilke stoffer der kan være relevante.
Miljøkortlægning
Udvalgte materialer og bygningsdele undersøges nærmere for at dokumentere stoffernes forekomst og placering.
Grundlag for det videre arbejde
Resultaterne kan anvendes ved projektering, planlægning af arbejdsmiljø samt håndtering og sortering af materialer og byggeaffald.