Fugtskader

Fugt i en bygning kan have stor betydning for husets generelle tilstand såvel som for de mennesker, der opholder sig i bygningen. Ved hurtig og korrekt håndtering kan skadens omfang ofte begrænses.

Fugtskader kan brede sig skjult i bygningen

Fugt i en bygning kan have stor betydning for både bygningens tilstand og de mennesker, der opholder sig i den. Skaden kan skyldes blandt andet rørbrud, utætheder, indtrængende regn, opstigende grundfugt eller utilstrækkelig ventilation.

Vand følger ikke altid den mest synlige vej gennem bygningens konstruktioner. En fugtskade kan derfor vise sig et andet sted end dér, hvor vandet oprindeligt er trængt ind. Det betyder, at skadens reelle omfang kan være større end først antaget.

Hvis fugten ikke håndteres korrekt, kan den medføre følgeskader som skimmelsvampevækst, bakterievækst eller angreb af trænedbrydende svampe. Hurtig handling kan begrænse skaden, men indsatsen bør bygge på en vurdering af både fugtens årsag og udbredelse.

Materialeprøve og byggematerialer udtaget fra tagkonstruktion

Tegn på fugt og mulige følgeskader

Fugtskader er ikke altid tydelige. Nogle skader opdages gennem synlige forandringer, mens andre først bemærkes som lugt eller ændringer i bygningens materialer. Følgende forhold kan være tegn på, at fugtniveauet bør undersøges nærmere.

Misfarvninger og deformationer

Misfarvninger, skjolder eller deformationer i vægge, lofter og gulve kan være tegn på fugt. Materialer kan også begynde at bule, slå sig eller miste deres oprindelige form.

Tung eller anderledes lugt

En tung, fugtig eller kælderagtig lugt kan være tegn på skjult fugt og mulig vækst af skimmelsvamp, bakterier eller andre mikroorganismer.

Forandringer i overflader

Løst tapet, boblende maling, afskallet puds eller fugtige overflader kan vise, at vand eller fugt påvirker de bagvedliggende materialer.

Fugtmåling i gulvkonstruktion med måleudstyr

Fra fugtundersøgelse til faglig vurdering

Det er ikke altid tilstrækkeligt blot at tørre eller affugte det synligt ramte område. Før den videre håndtering bør fugtens kilde, udbredelse og påvirkning af de omkringliggende materialer vurderes.

En fugtundersøgelse tilpasses den konkrete bygning og skade. Undersøgelsen kan blandt andet omfatte:

  1. Gennemgang af bygningen og det synlige skadeområde
  2. Fugtmålinger i relevante materialer og konstruktioner
  3. Vurdering af skadens omfang og sandsynlige årsag
  4. Undersøgelse af mulige følgeskader
  5. Faglig vurdering af den videre håndtering

Efter en kort afklaringsperiode kan det være nødvendigt at iværksætte affugtning. Indsatsen bør koordineres med eventuel omfangsbestemmelse, forsikringsafklaring og undersøgelse for følgeskader.

Resultaterne giver et bedre grundlag for at planlægge affugtning, reparation og eventuelle supplerende undersøgelser. IFBM kan hjælpe med fugtmåling, lokalisering af skaden, vurdering af årsagen og rådgivning om det videre forløb.

Har du brug for hjælp til udredning af fugtskader?

Fugtskader skal håndteres hurtigt og struktureret. Korrekt håndtering af en fugtskade kan spare penge og tid, mens forket håndtering kan resultere i markant forværring af en fugtskade. Hvis du oplever fugtproblemer, bør du kontakte en professionel rådgiver for en fugtundersøgelse og rettidig behandlingsanvisning og Institut for Bygningsmiljø kan hjælpe.

Hector O. Villagra Diaz

Produktionschef