Beskrivelse af insektarter

Almindelig Borebille, også kendt som møbelbille eller træorm (Anobium punctatum)

Er en lille bille, typisk 4-6 mm lang. Larverne kan leve i næsten alle typer træ, både løv- og nåletræ, selvom angreb på tropisk løvtræ er sjældne. De kan også trives i materialer som krydsfiner og træfiberplader, og de har en særlig forkærlighed for pileflet. Endvidere kan de leve i fugtige papirer og bøger. Borebillelarver foretrækker splintved og trives bedst ved en træfugtighed på 15-30% og temperaturer mellem 20-25°C. De mest udsatte steder indendørs inkluderer fugtige, lune områder som køkkener, kældre, loftrum, stalde og lader. Møbler, fodpaneler og billedrammer nær kolde og fugtige ydervægge og gulve er særligt udsatte. Udendørs trives borebillen i hegn, plankeværker, stolper og andet træværk med tilstrækkelig fugtighed. Skaderne fra borebillen udvikler sig langsomt, men eksisterende råd eller svampeangreb kan accelerere processen. Kun en fuldstændig vurdering af skaden kan afgøre omfanget af træets styrkesvækkelse.

Bænkebidere, der tilhører krebsdyrgruppen Crustacea

Har tilpasset sig et liv på land, men ånder stadig gennem gæller, så de kræver fugtige levevilkår for at overleve. I Danmark er der fundet 27 arter, men kun få af dem viser sig indendørs, hvor de kan optræde i store antal under visse omstændigheder. Bænkebidere kan gnave i træ, der er kraftigt nedbrudt af råd, og er derfor en indikator for utilfredsstillende fugtforhold. Problemet kan undertiden afhjælpes ved at reducere fugtigheden, for eksempel gennem bedre ventilation. I tørre miljøer vil bænkebidere hurtigt dø og kan let fjernes med en støvsuger eller fejekost.

Egens Borebille (Xestobium rufovillosum)

Som naturligt forekommer i ældre egetræ, er den største af borebillerne og måler 6-8 mm. Den angriber primært egetræ, der allerede er delvis nedbrudt af råd, og kan reducere træet til næsten pulverform. Angreb er let genkendelige på de store, runde flyvehuller, som er dobbelt så store som dem fra den almindelige borebille.

Herkulesmyren (Camponotus herculeanus)

Den største af de danske myrearter, kan anrette betydelig skade ved at etablere bo i både dødt og levende træ. Den er særligt aktiv i konstruktionstræ, hvor den udhuler træet for at skabe leveområder. Myren foretrækker træets blødere vårved, som gør det nemmere at fjerne det bortgnavede materiale fra boet.

Husbukken (Hylotrupes bajulus)

Er et skadedyr, der lever i træ som larve i 3-10 år, hvorefter den forpupper sig og bliver til det voksne insekt, der skaber synlige, flossede flyvehuller i træet. Denne bille er mest aktiv i træ med en fugtighed på omkring 30% og kan forårsage alvorlige skader i trækonstruktioner, især i varme sommermåneder.

Murbi (Colletes daviesanus)

Tilhører de enlige bier, men danner ofte kolonier. Disse bier er ikke særligt aggressive, men kan stikke. De graver cylindriske, vandrette gange i mørtel og beskadigede fuger i murede konstruktioner op til 20 cm dybt, men de invaderer ikke hulrum i murene. Skaderne forårsaget af murbier er normalt begrænsede, men de kan fjerne så meget mørtel, at bekæmpelse bliver nødvendig.

Myrer

I Danmark findes der omkring 50 forskellige arter af myrer. Disse myrer angriber primært træ, der allerede er mørnet af råd. De fleste myrer forårsager kun skader på bygninger, hvis de etablerer boer, der blokerer for ventilation eller direkte bidrager til fugtopbygning ved træværk, hvilket gør det sårbart over for råd og svampe. Specifikke arter som Orangemyrer (Lasius fuliginosus) og Herkulesmyre (Camponotus herculeanus) er værd at bemærke, da de både kan angribe forrådnede og friske trækonstruktioner og skabe betydelige skader.

Rød Blomsterbuk (Stictoleptura rubra)

Er udbredt i det meste af Europa undtagen de nordligste dele. Dette insekt, der er let at genkende på sine karakteristiske røde dækvinger, angriber ikke frisk træ. Den lægger derfor kun æg i træ, der allerede er angrebet af råd eller svamp.

Rådborebillen (Hadrobregmus pertinax)

Er en lille, sort bille med en gul plet på hver side af brystpartiet og forekommer i hele Europa. Denne bille trives i træ med en fugtighed på 15-30% og angriber ofte trækonstruktioner som tagværk og indmuret træ, især hvis træet har været udsat for råd. Selvom tørring af træet kan mindske risikoen for angreb, er det ikke en garanti mod nye angreb, hvis træet tidligere har været angrebet.

Træhvepsen

Som kan blive op til 3-4 cm lang, findes primært i frisk, fugtigt nyfældet træ eller syge træer og stubbe i skoven. Disse hvepse gnaver kredsrunde gange og kan bringe æg ind i bygningstræ, hvor larverne kan udvikle sig. De mest almindelige arter i Danmark er Kæmpetræhveps (Urocerus gigas) og Lille Træhveps (Sirex juvencus).

Violbukken (Callidium violaceum)

Er kendt for sine smukke blåviolette dækvinger og lange følehorn. Denne bille foretrækker at lægge æg i nåletræ, specielt i barkklædte stammer, og angriber derfor ofte træ i brændestakke og lignende steder, hvor barken stadig er intakt. Angreb af Violbukken medfører ikke svækkelse af træets struktur, da den kun lever i vækstlaget mellem barken og splinten.