Beskrivelse af skimmelsvampearter

Acrostalagmus sp./Verticillium sp.

Findes i indeluften og materialer som gipsplader i bygninger og er kendt for at forårsage plantesygdomme globalt ved at smitte sunde planter gennem jorden og dermed forårsage visnesyge.

Arthrinium sp.

Er kendt for at være plantepatogener og ernærer sig af nedbrydende plantemateriale, såsom græsblade og grene. I bygninger kan Arthrinium potentielt vokse på forskellige overflader, herunder træ, papir, tekstiler og gipsplader, især i områder med fugtproblemer. Dette kan omfatte områder som badeværelser, køkkener, kældre og steder med lækager eller oversvømmelser.

Alternaria sp.

Er en af de mest almindelige skimmelsvampearter, der naturligt findes. Koncentrationen af denne skimmel i udeluften varierer betydeligt med årstiderne og når sit højdepunkt om sommeren. Derfor findes den ofte i prøver taget fra indeklimaet. I sjældne tilfælde kan Alternaria vokse på fugtigt organisk materiale i bygninger. Alternaria-skimmel er kendt for at frigive store mængder af sporer, især om sommeren, når udendørsniveauerne er højest. Disse sporer kan spredes gennem luften og bidrage til forurening af indendørsmiljøet. Eksponering for Alternaria og dens sporer kan forårsage allergiske reaktioner og luftvejssymptomer hos følsomme personer. Det er værd at bemærke, at arten Ulocladium nu er klassificeret som en del af Alternaria sp.

Aspergillus sp.

Omfatter en bred skimmelsvampeslægt, hvor nogle arter er fugtskadeindikatorer, mens andre findes naturligt i husstøv. De små sporer, som mange Aspergillus-arter producerer, spredes let i bygninger og kan forårsage luftvejsirritation og allergiske reaktioner. Nogle arter kan også producere mycotoxiner, som kan være skadelige.Øverst på formularen

Aspergillus fumigatus

Er en skimmelsvampespecies, der findes overalt i naturen, især i jord og rådnet organisk materiale. Denne skimmel er også almindelig i indendørs miljøer og kan udgøre en sundhedsrisiko for mennesker, især hos dem med nedsat immunforsvar eller allergier. På grund af dens præference for høje temperaturer kan den være potentielt invasiv og sygdomsfremkaldende, hvilket kan resultere i aspergillose, en sygdom, der kan forårsage luftvejsinfektioner. I bygninger kan Aspergillus fumigatus trives i fugtige områder som badeværelser, køkkener, kældre og områder med vandskader. Den kan vokse på forskellige overflader, herunder træ, gipsplader, tekstiler og organisk materiale.

Aspergillus glaucus

Er en svampeart kendt for sin tørkeresistens, hvilket gør den i stand til at overleve lange perioder med udtørring. Den findes naturligt i områder med høje temperaturer og lange tørkeperioder og kan også optræde på madvarer eller i forbindelse med fugtskader, hvor fugtniveauerne er relativt lave eller svingende. Den kan forårsage sygdom hos personer med svækket immunsystem, og da dens sporer er små ligesom andre Aspergillus-arter, kan den potentielt fremkalde overfølsomhedsreaktioner ved indånding.

Aspergillus nidulans

(også kendt som Emericella nidulans) tilhører en gruppe af kønnede Aspergillus-arter. Den er almindeligt forekommende i indeluften samt i husstøv og trives bedst ved temperaturer mellem 28-32 °C. Aspergillus nidulans kan findes på en bred vifte af fødevarer, herunder tørret frugt, krydderier, ris og ærter.

Aspergillus niger

Er en af de mest udbredte arter af Aspergillus i naturen og findes typisk i jord samt som karakteristiske sorte kolonier på frugt og grøntsager. Denne skimmel er også almindelig i fødevareindustrien og har industrielle anvendelser, såsom produktion af enzymer og fødevareingredienser. Den trives ved relativt lave fugtniveauer, hvilket betyder, at den kan optræde i bygninger med mindre fugtskader. Da den også foretrækker høje temperaturer, er den en af de få kendte invasive og sygdomsfremkaldende skimmelsvampe. Den kan forårsage sygdommen aspergillose og luftvejsinfektioner som toksisk pneumonitis, især hos personer med nedsat immunforsvar. Desuden kan svampen fremkalde overfølsomhedsreaktioner.

Aspergillus ochraceus

Er kendt for at angribe forskellige former for almindelige fødevarer, især når de opbevares for længe og under forkerte forhold. Den forekommer også i mindre mængder i husstøv. I fugtige bygninger kan den findes som skadevolder på materialer som tapet, isoleringsmaterialer og gulvkonstruktioner. Arten er kendt for at være sygdomsfremkaldende og kan forårsage eller forværre allergiske reaktioner samt forværre astmasymptomer hos sårbare personer. Desuden producerer den mycotoxiner, og i fødevarer kan den især producere toxinet ochratoxin A, som mistænkes for at være sygdomsfremkaldende.

Aspergillus sydowii

Er udbredt over hele verden og er særligt kendt som en marineorganisme, der forårsager sygdomme hos havplanter. Den trives i områder med høje saltkoncentrationer og ved lav pH-værdi. På trods af dens primære habitat i marine miljøer, findes Aspergillus sydowii også i bygninger med høj luftfugtighed og fugtproblemer, hvor den typisk vokser på materialer som bomuld, læder og papir. Aspergillus sydowii kan være årsag til svampeinfektioner hos mennesker.

Aspergillus ustus

Er en af de mest almindelige jordbårne arter af Aspergillus og er udbredt globalt. Den findes også i fødevarer samt i indendørs luftmiljøer. Generelt er den sjældent patogen, men den kan forårsage infektioner hos mennesker med nedsat immunforsvar.

Aspergillus versicolor

Er kendt for at angribe forskellige former for almindelige fødevarer, især når de opbevares for længe og under forkerte forhold. Den findes også i mindre mængder i husstøv. I fugtige bygninger kan den findes som skadevolder på materialer som tapet, isoleringsmaterialer og gulvkonstruktioner. Det er den mest almindelige Aspergillus-art i fugtskadede bygninger, og dens tilstedeværelse i større mængder indendørs er en indikator for fugtproblemer i bygningen. Aspergillus versicolor producerer mange små sporer, der let spredes i indeluften. Vækst på bygningsmaterialer kan resultere i frigivelse af generende stoffer til indeluften, herunder mycotoxiner. Specielt stoffet geosmin kan forårsage kraftige lugtgener, ofte beskrevet som “jordslåethed” eller “kælderlugt”. Andre toksiner, der dannes i forbindelse med vækst i fødevarer til dyr eller mennesker, kan forårsage sundhedsmæssige gener ved indtagelse. Forekomsten af Aspergillus versicolor i større mængder kan også være et allergiproblem hos følsomme individer. Ligesom andre Aspergillus-arter kan den forårsage slimhindeirritation, hvilket kan resultere i klassiske symptomer som rindende øjne og næse, irriteret hals og gener i luftvejene ved eksponering.

Aureobasidium sp.

Lever på planter, jord, træ og tekstiler og kan findes i fugtige områder i bygninger som fuger i badeværelser og vinduer.

Bipolaris sp.

Er primært plantepatogene, men nogle arter kan forårsage allergiske reaktioner og betændelse i luftvejene hos mennesker.

Botrytis sp.

Er kendt for at angribe planter, herunder almindelige husplanter og frugt. Specielt arten Botrytis cinerea udgør et problem i produktionen af vindruer og jordbær. Ved eksponering for større mængder af Botrytis kan det føre til hypersensitivitetsreaktioner hos disponerede personer. Selvom den er almindeligt forekommende i udeluft, findes den typisk i relativt små mængder. Botrytis trives ved lav pH, men den er i stand til at regulere pH’en lokalt.

Cephalotrichum sp.

Som tidligere blev kaldt Doratomyces spp. findes typisk i jord og kompost samt i forbindelse med nedbrydning af plantemateriale. Der er dog endnu ingen tilgængelige oplysninger om de potentielle sundhedseffekter eller toksicitet af disse svampe.

Chaetomium sp.

Er en ascomycet dvs. at den danner sine relativt store sporer i en sæk. Hvilket gør at sporerne ikke spredes så let som mindre sporer fra andre skimmelslægter. Den kræver høje niveauer af fugt for at trives. På grund af dens sjældne forekomst i udeluften er tilstedeværelsen af dens sporer i indeklimaprøver en tydelig indikation på fugtskader. Den trives primært på celluloseholdige materialer, hvilket betyder, at den ofte findes på overflader fremstillet af træ eller papir. Chaetomium sp. producerer også mycotoxiner, der formodes at forårsage ubehag for personer, der opholder sig i bygninger med skimmelsvækst. Under visse betingelser kan svampen på træ forårsage en særlig form for nedbrydning, der kaldes overfladeråd.

Chromelosporium sp.

Repræsenterer den aseksuelle form af en bægersvamp og findes typisk i jorden. Der er desværre ingen tilgængelige oplysninger om sundhedseffekter, toksicitet eller allergenicitet i forbindelse med denne svamp. Dog har nyere studier påvist, at nogle arter af Chromelosporium kan være plantepatogene.

Cladosporium spp.

Er den mest almindeligt forekommende skimmelsvamp i udendørs luft, hvor niveauerne varierer markant med årstiderne og topper om sommeren. Derfor findes den ofte i relativt store mængder i prøver taget fra indeklimaet. Cladosporium trives også i boliger, hvor den typisk opstår i forbindelse med kuldebroer i vindueskarme og i områder med varierende fugtighed, såsom tagrum. Denne slægt kræver mindre fugt end de fleste andre skimmelsvampearter. På grund af dens store naturlige forekomst både udendørs og indendørs er Cladosporium den mest betydningsfulde skimmelsvamp i forhold til overfølsomheds- og allergireaktioner.

Didymella sp./Phoma sp.

Udgør en stor gruppe af skimmelsvampe, der naturligt forekommer på dødt plantemateriale og jord, og de kan udgøre et betydeligt problem i forbindelse med dyrkning af fødevarer. I bygninger findes de typisk i fugtige områder såsom badeværelser, hvor de kan vokse på cement, maling og tapet. I sjældne tilfælde kan Didymella sp. forårsage infektioner i øjne og hud hos mennesker og dyr.

Epicoccum nigrum

Findes naturligt i jorden og er typisk forbundet med nedbrydning af plantemateriale og fødevarer. I bygninger kan den trives på materialer, der er blevet fugtskadet, såsom træ, gips, gulve, papir og tekstiler. Sporerne fra denne svamp er en almindelig kilde til allergiske reaktioner og andre gener hos følsomme individer. I meget sjældne tilfælde kan de også forårsage alvorlige sygdomme hos personer med svækket immunforsvar.

Fusarium spp.

Er normalt forbundet med jord og planter, og de fleste arter af Fusarium er en naturlig del af nedbrydningen af organisk materiale. Under denne nedbrydning producerer nogle arter mycotoxiner, der kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for både mennesker og dyr, hvis de indtager angrebne planter. I bygninger er det sjældent, at Fusarium findes i husstøv, medmindre der er tale om en bygning med fugtskader. Nogle Fusarium-arter kan være sygdomsfremkaldende og kan udløse allergiske reaktioner hos personer, der er udsat og disponerede.

Geotrichum sp.

Trives i fugtige miljøer og findes på fødevarer som mælkeprodukter, frugt og grønt. Den kan have en positiv effekt på smag og aroma i nogle oste. Den trives også på byggematerialer af f.eks. papir.

Humicola sp.

Nedbryder cellulose i jord og plantemateriale.

Lichtheimia sp./Absidia sp.

Findes på rådden frugt og varm kompost, og kan også vokse på byggematerialer. Lichtheimia sp. trives bedst ved 13-37^o C. Den kan forårsage allergiske reaktioner hos følsomme personer.

Mucor sp.

Udgør en gruppe af arter, der primært lever i jord og planter og i fødevarer. Disse svampe kræver relativt høje fugtniveauer for at trives og kan derfor også findes i almindeligt husstøv, men typisk i begrænsede mængder. Generelt er slægten ikke sygdomsfremkaldende hos raske, ikke-allergiske personer, men kraftig eksponering kan erfaringsmæssigt resultere i overfølsomhedsreaktioner.

Myxotrichum sp.

Nedbryder blade og plantemateriale i naturen og findes på tapet og våde gipsplader i bygninger.

Neurospora sp./Chrysonilia spp.

Vokser på mange overflader, især på kaffegrums og fødevarer, hvor det er kendt som “rød brødmug”, men det kan også findes på bygningsmaterialer som tapeter af papir, træ, gips, gulve og lofter. Neurospora sp. kan endda vokse på gulvtæpper og i madrasser. Denne art er en af de hurtigst voksende og spredes derfor let og hurtigt i bygninger. Eksponering for Neurospora sp. kan udløse allergiske reaktioner.

Paecilomyces sp.

Forekommer hyppigt i jord og på rådnende plantemateriale. Flere arter af denne skimmelsvampeslægt kan tåle høje temperaturer. Den kan også udvikle sig indendørs, primært på vandskadede materialer, herunder isolering, gipsplader, massivt og komposittræ, malede overflader, stoffer og tekstiler. Ligesom mange andre skimmelarter kan Paecilomyces sp. forårsage infektioner hos personer med nedsat immunforsvar.

Parengyodontium sp./Engyodontium sp.

Vokser som hvidlige og meget fine kolonier. Udendørs findes denne svamp typisk i jord og plantemateriale. Indendørs kan den findes på materialer som papir, tekstiler, jute og malede vægge.

Penicillium sp.

Er en slægt af skimmelsvampe, der findes overalt i naturen, inklusive jord, luft og forskellige organiske materialer. Denne skimmel er kendt for sin betydning i bioteknologi, medicin og fødevareproduktion, men den kan også være af bekymring i byggetekniske sammenhænge.I bygninger kan Penicillium trives i miljøer med høj luftfugtighed og organisk materiale, såsom træ, papir, gipsplader og tekstiler. Det kan ofte findes i fugtige områder som badeværelser, køkkener og kældre samt på bygningsmaterialer efter oversvømmelser eller lækager.

Mens nogle arter af Penicillium har gavnlig anvendelse, som f.eks. produktion af penicillin-antibiotika og forskellige fødevareprodukter som blåskimmelost, kan andre arter forårsage problemer. Penicillium kan forårsage skader på byggematerialer ved at nedbryde cellulose og andre komponenter, hvilket kan føre til strukturelle problemer og forringelse af indendørsmiljøet. Ud over de fysiske skader kan Penicillium også udgøre sundhedsrisici. Eksponering for Penicillium og dens sporer kan forårsage allergiske reaktioner, astmaanfald og andre luftvejssymptomer hos følsomme personer. Derfor er det vigtigt at kontrollere fugtighedsniveauerne i bygninger og træffe passende forholdsregler for at forhindre vækst af Penicillium. Dette kan omfatte ordentlig ventilation, reparation af lækager, fjernelse af fugtige materialer og regelmæssig inspektion af potentielt fugtige områder.

Phialophora sp.

Findes på planter og jord og kan fordærve fødevarer.

Pseudogymnascus sp./Geomyces spp.

Er ikke usædvanligt at finde i almindeligt husstøv, da disse arter ofte trives på dødt organisk materiale såsom jord, planter og madvarer, hvilket gør dem hyppigt forekommende i luftprøver. I bygninger kan de findes voksende på en bred vifte af materialer, herunder opfugtet træ og papir. Generelt er denne slægt sjældent sygdomsfremkaldende hos raske, ikke-allergiske personer, men kraftig eksponering kan forventes at kunne fremkalde overfølsomhedsreaktioner.

Rhodotorula

Og andre gærarter, er almindeligt forekommende både i udendørs- og indendørsluft og ses ofte på fugtige bygningsmaterialer såsom vinduesrammer, silikonefuger og malede overflader. De angriber også typisk fødevarer. Visse typer af disse gærarter er kendt for at kunne fremkalde allergiske reaktioner.

Rhizopus spp.

Findes på frugt, brød og jord og husstøv. Rhizopus kan forårsage allergi.

Sarocladium sp./Acremonium sp.

Findes naturligt i jord og plantemateriale og kan også vokse på træ og papir i fugtige områder i bygninger bl.a. i tagrum og på tapet.

Scopulariopsis sp.

Findes på fugtige materialer i bygninger som bl.a. fugtige vægge, gulve papir og tapet og kan forårsage en ubehagelig lugt.

Stachybotrys sp. og Memnoniella sp.

Også kendt som “sort skimmelsvamp”, er en type skimmelsvamp, der har tiltrukket betydelig opmærksomhed i byggetekniske sammenhænge på grund af dens potentielt alvorlige sundhedsmæssige risici og destruktion af bygningsmaterialer. Denne skimmelsvamp trives typisk i fugtige miljøer og er ofte forbundet med vandskader i bygninger, såsom lækage fra tag, rør eller fugt i kældre og badeværelser. Stachybotrys kan vokse på et bredt udvalg af organiske materialer, herunder træ, gipsplader, papir, tekstiler og tapet. Dens tilstedeværelse kan være et tegn på alvorlige fugtproblemer, og dens vækst kan føre til strukturelle skader samt skabe en dårlig indendørs luftkvalitet. Et af de mest bekymrende træk ved Stachybotrys er dens evne til at producere mycotoxiner, såsom trichothecener, som er kendt for at være giftige for mennesker og dyr. Disse mycotoxiner kan frigives i luften og inhaleres eller optages gennem huden, hvilket kan føre til en række sundhedsmæssige problemer, herunder luftvejssymptomer, hudirritation, hovedpine, træthed og i sjældne tilfælde alvorligere helbredsmæssige konsekvenser. Pga. de potentielle sundhedsrisici forbundet med Stachybotrys-vækst er det vigtigt at tage handling for at identificere og fjerne skimmelsvampen, samt at afhjælpe årsagerne til fugtighed i bygningen. Dette kan kræve omfattende rengøring, fjernelse og erstatning af inficerede materialer samt implementering af effektive fugtighedsstyringsstrategier for at forhindre yderligere vækst og spredning af skimmelsvampen.

Sterilt mycel

Refererer til en ubestemt gruppe af skimmelsvampekolonier, som ikke kan identificeres til en bestemt art eller slægt, da de ikke producerer sporer. Dette kan skyldes, at disse svampe ikke lever under optimale vækstbetingelser, måske foretrækker de andre typer af vækstmedier eller en anden temperatur. Deres rolle med hensyn til at fremkalde allergiske reaktioner eller udgivelse af toksiner er derfor ukendt. Ikke desto mindre er det rimeligt at antage, at de potentielt kan fremkalde allergiske reaktioner.

Trichoderma sp.

Er en svampeslægt, der naturligt findes i jord og på dødt plantemateriale. Denne slægt er kendt for sin aggressive karakter, idet den under optimale forhold kan overgå andre svampearter og bruge dem som næring. På grund af denne egenskab anvendes Trichoderma også i industrien til at bekæmpe skadelige svampearter, især i gartnerier. Trichoderma trives under relativt høje fugtniveauer og findes sjældent i store mængder i indendørsmiljøet. Derfor kan store mængder af Trichoderma være en indikation på nuværende eller tidligere fugtskader i et byggeri. Det er værd at bemærke, at Trichoderma-svampe producerer giftige stoffer, der kan forårsage gener hos mennesker.

Trichothecium sp.

Producerer mycotoxiner og findes på frisk korn og plantemateriale.

Tritirachium sp.

Findes på jord og nedbryder plantemateriale. Det kan også findes i byggematerialer og er ikke kendt for at være sygdomsfremkaldende.

Wallemia sebi

Producerer utroligt små sporer, som let spredes. Den trives på en bred vifte af materialer og fødevarer, hvilket også betyder, at den findes i almindeligt husstøv. Det store antal sporer betyder, at mængden af Wallemia sebi sporer hurtigt stiger, når den vokser, og høje niveauer kan derfor indikere et begrænset vækstområde. På grund af de små sporer kan Wallemia arter forårsage kraftige allergiske reaktioner ved eksponering, herunder symptomer på “tærskerlunger”. Desuden producerer nogle arter mycotoxiner, som også er kendt for at være sygdomsfremkaldende.