Beskrivelse af svampearter

Almindelig Råd

Kan opstå som følge af flere forskellige svampearter, herunder barksvampe (Corticiaceae), bævresvampe (Tremellales), overfladerådsvampe (specielle mikrosvampe) og forskellige typer af brun- og hvidmuldsvampe. Disse svampe optræder ofte på træ, der gennemgår skiftende fugtniveauer over længere tid.

Almindelig Tåresvamp (Dacrymyces stillatus)

Der tilhører bævresvampefamilien, ses ofte i bygningskonstruktioner, specielt på udendørs træværk som vinduer og sternbrædder udsat for fugt. Denne svamp nedbryder træet til små sprækkeklodser kendt som brunmuld, og synlige tegn på angreb, som små orange/røde blærer på træoverfladen, opstår ofte sent i nedbrydningsprocessen. I visse tilfælde kan svampen hurtigt nedbryde træet og forårsage strukturel svækkelse, hvilket klassificeres som en svampeskade.

Almindelig Østershat (Pleurotus ostreatus)

Findes naturligt på træarter som poppel, pil, birk og bøg, og sjældnere på nåletræ. I bygninger manifesterer den sig i tagkonstruktioner og på fugtbelastede facadebeklædninger. Det angrebne træ får en bladet struktur med mørkebrune afgrænsninger mod sundt træ, og nedbrydningen betragtes typisk som en svampeskade.

Barksvampe (Corticiaceae)

Udgør en stor og divers gruppe med tusindvis af arter. Disse svampe, som ofte findes på træ udsat for fugt, trives bedst ved en temperatur omkring 28°C eller lavere. Under forhold med konstant høj træfugtighed kan visse arter hurtigt nedbryde træ, hvilket betragtes som svampeskade, mens en langsommere nedbrydning under mindre ideelle forhold klassificeres som rådskade.

Blåsplint

Opstår som en dybtgående blålig eller sort misfarvning forårsaget af skimmelagtige svampe. Selvom denne misfarvning ikke væsentligt påvirker træets styrke, indikerer den en utilstrækkelig træbehandling og en nedsat trækvalitet.

Broget Læderporesvamp (Trametes versicolor)

Kræver konstant fugt for at kunne nedbryde træ hurtigt. Denne svamp, der primært forekommer i løvtræ som bøg, danner hvidmuld og betragtes som sjælden i nåletræ.

Gul Tømmersvamp (Coniophora puteana)

Er en af de mest udbredte svampe i bygninger og angriber både nåle- og løvtræ. Den er kendt for at fremkalde flade, flossede og farvede aftegninger på træet uden at ændre dets ydre overflade. Ved ideelle betingelser for hurtig vækst klassificeres angrebet som svampeskade, mens langsommere nedbrydning under tørrere forhold betragtes som råd.

Huesvampe

Er små, tyndkødte svampe med hvidt sporemateriale og frie lameller, der typisk findes på råddent plantemateriale i naturen.

Hus-Bægersvamp (Peziza cerea)

Som ofte optræder på træ- og murværk udsat for fugt, er ikke i stand til at nedbryde træ men signalerer utilfredsstillende fugtforhold, hvilket kan øge risikoen for alvorligere svampeangreb. Den lever af småpartikler i revner og sprækker og er ikke omfattet af svampeforsikring.

Hus-Blækhat (Coprinellus domesticus)

Forekommer i fugtige miljøer bag pudsede overflader og er ikke skadelig i sig selv, men indikerer en risiko for yderligere fugtrelaterede skader.

Hvid Tømmersvamp (navne som Antrodia sinuosa og Antrodia vaillantii nævnes)

Angriber primært nåletræ under fugtige forhold og kan forårsage betydelige skader under de rette betingelser. Den kan dvale i tørt træ og genoptage væksten ved fugttilførsel.

Hvidmuldsvampe

Omfatter adskillige arter af trænedbrydende svampe, som er karakteriseret ved at affarve træet og give det en trevlet struktur.

Korkhat, (Gloeophyllum abietinum)

Fyrrens Korkhat/Almindelig korkhat (Gloeophyllum sepiarium), og Tømmer-Korkhat (Gloeophyllum trabeum), kan tåle periodisk udtørring og foretrækker høje temperaturer. Disse svampe trives ved temperaturer fra 5 til 35°C og kan modstå op til 70°C. De kræver en træfugtighed på 30-50% for at vokse og nedbryde træ, men deres vækst standser ved en fugtighed på under 15%. Korkhat er særligt kendt for at forårsage omfattende skader på bjælkehuse og andet træværk, især under fugtige forhold som f.eks. under paptage. Denne svamp angriber primært gran og kan være særligt destruktiv i solbeskinnede mørkfarvede trækonstruktioner, hvor den er en af de få svampe, der kan overleve på sortmalet træ.

Overfladeråd forårsages af specifikke mikrosvampe, der angriber træ, som udsættes for skiftende fugtniveauer over lange perioder. Dette resulterer i en karakteristisk grålig farve og vægttab i træet, men nedbrydningen sker så langsomt, at skaden anses for at være rådskade.

Rækkeporesvamp (Antrodia seralis)

En del af de hvide tømmersvampe, angriber primært nåletræ og forekommer oftest i fugtige miljøer som flade tage og tagrum. Denne svamp kræver en høj fugtighed og trives bedst ved en træfugt på 35-55% og temperaturer omkring 28°C. Den kan overleve udtørringsperioder på op til 7 år og betragtes typisk som en svampeskade i forsikringsmæssige sammenhænge.

Sammenhængende Ildporesvamp (Phellinus contiguus)

Som hører til poresvampegruppen, findes både i bygninger og i det fri, hvor den angriber både løv- og nåletræ. Den forekommer ofte ved lækager og utætheder og kan forårsage betydelig skade under de rette betingelser. Svampen danner et lysebrunt rockwool-lignende mycelium i det nedbrudte træ og kan vedvarende skade træ ved høj fugtighed.

Slim- og Skimmelsvampe (Myxomycetes)

Viser sig på træ, der udsættes for periodisk fugtighed og kan optræde både indendørs og udendørs på konstruktionselementer. Disse svampe vokser hurtigt og kan manifestere sig i forskellige former, fra små frugtlegemer til større halvkugleformede strukturer. Selvom de ikke nedbryder træet direkte, indikerer deres tilstedeværelse utilfredsstillende fugtforhold, som kan føre til angreb af trænedbrydende svampe.

Stjernehåret Barksvamp

Trives i både kolde, fugtige miljøer og varmere, tørre forhold. Den er almindelig i fugtige kældre og tagkonstruktioner, hvor den kan sprede sig over murværk og nedbryde bjælkelag. Denne svamp forekommer ofte sammen med andre svampearter og kan indikere tilstedeværelsen af yderligere fugtproblemer.

Viftesvamp/Grubesvamp (Paxillus panuoides)

Angriber normalt nåletræ og sjældnere løvtræ, og forekommer typisk i forbindelse med store mængder vand, som ved utætheder eller i fugtige områder. Denne svamp trives ved høj træfugtighed og kan forårsage både råd- og svampeskader under de rette forhold.

Ægte Hussvamp (Serpula lacrymans)

Er kendt for sin evne til at forårsage omfattende skader på bygningsmaterialer, herunder træ, murværk og beton. Denne frygtede svamp er afhængig af fugt og kan udbrede sig betydeligt i en konstruktion, før den bliver opdaget. En effektiv bekæmpelse kræver en fuldstændig kortlægning af skadeomfanget og eliminering af fugtkilden.