Kort fortalt om skimmelsvamp
- Kan forekomme både synligt og skjult i bygningen
- Kan undersøges gennem prøver fra materialer, overflader, støv eller luft
- Analysemetoden vælges ud fra formålet og det område, der undersøges
Hvilken analyse skal vælges?
Materialeprøver
En mindre del af et materiale udtages, når man vil undersøge, om der er skimmelvækst i eksempelvis gips, træ, isolering eller andre bygningsdele. Prøven kan både belyse art og omfang i det undersøgte materiale.
Tapeaftryk
Et tapeaftryk tages direkte fra en overflade og bruges til mikroskopisk vurdering af skimmelstrukturer. Metoden er velegnet, når der er en synlig eller afgrænset overflade, som skal undersøges.
Aftryksplader
En aftryksplade presses mod overfladen, hvorefter levedygtige svampesporer kan dyrkes og vurderes. Metoden kan give viden om den spiringsdygtige mikrobiologiske aktivitet på det konkrete prøvested.
Mycometer-analyse
Mycometer måler et enzymet NAHA, som findes i svampebiomasse. Analysen giver et kvantitativt mål for den samlede mængde svampemateriale på en overflade og kan blandt andet bruges til at vurdere vækstintensitet eller kontrollere rengøring.
DNA-analyse
DNA-analyse kan påvise og identificere udvalgte skimmelsvampe i blandt andet støv, luft- og overfladeprøver. Metoden er følsom og kan være relevant, når der ønskes et detaljeret billede af forekomsten.

Hvad kan analyseresultatet vise?
Resultatet kan vise, om der er indikation på skimmelvækst, hvilke arter og slægter der er fundet, og hvor kraftig væksten er i den konkrete prøve. Det skal altid vurderes sammen med fugtforhold, bygningens konstruktion, den visuelle undersøgelse og prøvens repræsentativitet.
Fra prøveresultat til den rette indsats
Et prøveresultat står ikke alene og resultatet skal altid fortolkes i den kontekst prøven er udtaget. Har du modtaget et laboratoriesvar og er i tvivl om det næste skridt, tilbyder vi faglig sparring med en af vores erfarne indeklimarådgivere, så du får et fagligt grundlag for den videre håndtering.
Kontakt os gerne for en uforpligtende samtale om din konkrete sag.